Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
7«
Man stundom hænger sig, og Halsen knækker,
Naar Ynksomhed for vidt eens Kone strækker,
Og Panden derfor biir for lig en Skov;
Men, giøre sligt, fordi hun ikke vilde
Ilvad hver med Vcssel tilstaaer dog er ilde,
Dertil har Engelskmanden eene Lov.*)
For Elskovs Magt man allevegne bukker;
Man bliver heed om Hiertet, klager, sukker,
Man kommer efterhaanden reent i Brand,
Man hører lidt af Sphærers Harmonier,
Man brøler Oder, piber Elegier,
Og mister stundom hele sin Forstand,
En Bagatel, som oftest. Gaaer det længer,
Den Skiønne siger uophørlig Nei,
Saa bliver man vel og (at sige,
Naar det for Resten er en velskabt Pige)
Tilsidst saa vred, at man sig hænger;
Man mister dog kun Livet i den Leeg,
Tit og en Bagatel. Har man for store Fødder,
Og troer, det Tyranindens Øie støder,
Saæ høit en Taa paa hver for Amor veg;
Men — kappe hele Benet, for at vinde
En umaneerlig stiv, træbenet Qvinde, —
ham saa megen Afsmag for Livet, at han i Fortvivlelse giordc
Vers og skiod sig.
*) W illiam Smith hed denne leierlige Karl. Han troede med
Madame DetkøuUerts: »qu’a enqueter toute helle est eneliue, •
og at ingen kunde undtages fra denne Hovedregel, uden
dumme og stygge. Hans smukke, men dydige Kone blev
derfor efterhaanden saa dum og grim i hans Øine, at han
hængte sig af Ærgrelse.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
