Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
92
Nok sagt, liun sad usect paa sammes Top,
Og kunde derfra mageligen skue
Herr A’ing i sin ustandsede Galop,
Saa længe til han blev saa lille, som cn Flue;
Og da hun ikke meer ham øinte noget Sted,
Steeg hun paa Heldingen mod Veien ned,
Og satte sig i Græsset der, og græd.
Ulykkelige Kierlighed!
Hvor kan du Hiernen ei paa Folk forskrue!
En Elsker sandser, husker ingen Ting,
Imens du tumler ham omkring
I Frygtens Sneefog eller Haabets Lue.
Saaledes gik det denne Gang Herr k ’ing;
To Fierdingvei han alt var galloperet,
For han, med et, besindte sig,
At Brudens F’ornavn var ham reent uvitterlig,
Som dog til Kongebrev blev reqvireret.
Han derfor vendte sig og Hesten om,
For hendes Navn i største Hast at hente,
Som havde sagt ham Ja . Men da han kom
Til Iløien, hvilken Fryd! i det han kiendte
Den ældste Datter, som spadserte der!
»Det sparte mig, ved Gud, et heelt Qvarteer,
At De, min Smukke! just er her tilstæde;
»Jeg glemte hendes Navn, som gav mig Ja dernede —
»Vil De behage her at sige mig,
»Hvordan det lyder egentlig;
Thi jeg kan ingenlunde længer bie?*r —
’oMin H erre, hendes Navn, som vilde gifte sig
»Med Dem? som elsker Dem ? — »Ja vist!« »Marie *
»Saa hedder hun? det kan jeg lide paa? — *
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
