Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
102
Saa tænkte Byens Fædre — men, o Vee!
Vee! Vee dig, Kallundborg! din lærde Hæder
Skal snart fordunkles! Dumhed snart skal lee
Paa den Ruin, hvor alt Minerva græder’
En Dag (saavidt jeg veed, en Hundedag)
Borgmesteren sad i sin Stoel, hvis Arme,
Hvis magelige Sædes lumre Varme
Min skrøbelige deist er alt for svag
T il at beskrive ret; elastisk hæved’
Det kielne Duun dens silkebløde Barm,
En Duft, som slukte strax hvert Glimt af Harm,
Omkring dens tause Damask døsig svæved’ —
Kort: dypped’ jeg i Lethe Qyædcrs Pen,
Og skrev paa Valinu Dag og Nat med den
Jeg kunde den ei søvnig nok afmale —
Desuden var maaskce min Stræben her
Reent overflødig; thi, desværr’!
Maaskee min Læser ligger alt i Dvale.
O! skyd, i saa Fald, Skylden ei paa mig;
Men blot paa Stolen! —
Med den dybe Mine,
Som for en saadan Mand kan skikke sig,
Hvis rummelige Mave faderlig,
Maae giemme hele Byens Fryd og Pine,
Sad den Velviseste. Den Roelighed,
Den philosophiske Dybtænksomhed,
Og overvættes store Sielefred,
Man seer paa Dalens fede Konges Pande,
Naar han i Græsset sagtelig slængt ned
I Skyggen af et Træ, ved Kildens Bred,
1 Dyssen af de musikalske Vande?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
