Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Arne - Trettende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
I en sådan tid var det, at gamle Margit Kampen kom
gående op over præstegården og bad om at få tale med far. Og
hun blev bedt op på kontoret, hvor præsten, en spinkel,
lyshåret mand, blid, med store øjne og briller over, tog godt mod
hende, kjendte hende og bad hende sidde ned. "Er det nu
noget om Arne igjen?" spurte han, som havde de oftere talt
om dette emne. "Ja, gud bedre os,a sagde Margit; "det er jo
aldrig andet end godt, jeg har at sige om ham, og dog er det
så tungt;" hun så meget sorgfuld ud. "Er nu igjen denne
længsel kommen?" spurte præsten. "Værre end nogensinde,"
sagde moderen. "Jeg tror aldrig, han blir hos mig, til våren
kommer hidop." - "Han har dog lovet aldrig at rejse fra dig."
- "Vist nok; men herre gud, han får selv råde; når sindet
står udefter, så må han vel gå. Hvad skal der vel så bli af
mig?" -
"Jeg tror dog i det længste, at han ikke forlader dig,"
sagde præsten. "Nej vist; men når han nu ikke trives
hjemme? Skal jeg da ha det på min samvittighed, at jeg er
i vejen: det er somme tider, jeg tænker, jeg selv burde bede
ham reise."
"Hvoraf ved du, at han nu længes stærkere end før?" -
"Å, - af mange ting. Siden midtvinters har han ikke arbejdet
ude i bygden en eneste dag. Derimod har han gjort tre
by-rejser og været længe borte på hver. Han taler næsten aldrig,
mens han arbejder, det gjorde han dog ofte før. Han kan sidde
lange stunder alene oppe i det lille loftsvindu og se ud over
fjældene på den side, Kampestupet er; han kan sidde der den
hele søndag eftermiddag, og ofte, når det er månelyst, sidder
han der langt ud i natten." - "Læser han aldrig for dig?" -
"Hver søndag både læser og synger han for mig, det forstår
sig, men det er ligesom lidt i skyndingen, undtagen en og
anden gang, han næsten gjør for meget af det." - "Taler han
da aldrig med dig?" - Ofte er det så længe imellem, at jeg
må gråte for mig selv. Da ser han nok dette og begynder,
men det er om de lette ting, aldrig om de tyngre." Præsten
gik op og ned, da stansede han og spurte: "Hvorfor siger så du
ikke noget til ham?" - Det var længe, før hun svarede noget
herpå; hun sukkede flere gange, hun så ned og til siderne,
hun foldede det tørklæde, hun bar: "Jeg er kommen hid idag
for at tale med han far om noget, som ligger mig tungt på
hjærtet." - "Tal du frit, det vil lette dig selv!" - "Jeg ved,
det vil lette; ti jeg har nu slæbt på det alene i mange år, og
62 ^?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
