Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Synnøve Solbakken - Fjerde kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
SYNNØVE SOLBAKKEN
op til Nordhaug for at få dig istand igjen." Thorbjørn havde
nok tænkt sig det samme, men havde ikke rigtig villet tænke
det. "Det er stort bryllup der," sagde han. - "Derfor også
stor hjælp," svarede Aslak. Thorbjørn stod lidt tvilrådig; men
uden hjælp kunde han hverken komme frem eller tilbage, og
så var det bedst at gå op i gården. Han bandt hesten fast så
længe og gik. Aslak kom efter; Thorbjørn så tilbage på ham;
"så får jeg godt følge til bryllupsgården igjen," sagde Aslak og
lo; Thorbjørn svarede ham ikke, men gik fort. Aslak kom
efter syngende:
Der drager to bønder til bryllupshus o. s. v.,
en gammel, velkjendt vise. "Du går fort, du," sagde han om
en stund; du kommer nok frem alligevel," lagde han til.
Thorbjørn svarede ham ikke. Gjenlyd af dans og spil mødte dem,
ansigter gav sig til at se ud på dem gjennem de åbne vinduer
i den store to etages bygning. Grupper samlede sig i gården.
Han så, at de talte sig imellem om, hvem det kunde være,
tillige, at han snart var kjendt, og at de lidt efter lidt fik øje
på hesten dernede og kopperne, som lå ud over jordet. Dansen
hørte op, den hele sværm væltede ud i gården, netop som de
to kom op. "Hid kommer bryllupsfolk mod sin vilje!" ropte
Aslak, da han endelig nærmede sig kredsen, bag Thorbjørn. -
Man hilste Thorbjørn og slog kreds om ham.
"Gud signe laget, godt øl på bordet, vakre kvindfolk på
gulvet og gode spillemænd på krakken!" sagde Aslak og skjød
sig i det samme midt ind iblandt dem. Nogle lo, andre forblev
alvorlige; en sagde: "Skræppe-Aslak er altid ved godt mod."
Thorbjørn traf straks kjendt folk, som han måtte fortælle om
sin hændelse; de tillod ham ikke selv at gå ned efter hesten
og tøjet, men bad andre gå. Brudgommen, en ung mand og
fordums skolekammerat, bød ham ind at smage på
bryllups-brygget, og nu drog det til stuen. Nogle vilde fortsætte dansen,
især kvindfolkene, andre vilde ha en liden drikkestund og få
Aslak til at fortælle, siden han nu alligevel var kommen tilgårds
igjen. "Men du tør være lidt varere end sist," lagde en til.
Thorbjørn spurte, hvor alt folket var. "Å," svaredes der, "her
gik nylig lidt uroligt til; nu er enkelte gåt til hvile, andre
sidder borte på laven og spiller kort; men nogle sidder også
der, hvor Knut Nordhaug er." Han spurte ikke efter, hvor
Knut Nordhaug var.
Brudgommens far, en gammel mand, der sad og røgte af
£*£. 117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
