Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Thrond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
spurte han ^moderen, om ikke hun kunde eventyr. Jo, det
kunde hun, men det gik mest om prinsesser, som sad fangne
i 7 år, til den rette prins kom. Gutten trodde, at alt, han hørte
og læste, levede tæt omkring ham.
Han var en otte år, da den første fremmedmand en
vinterkvæld trådte indom døren der. Han havde sort hår, og det
havde aldrig Thrond set. Han hilste kort "god kvæld!" og
gik fremover; Thrond blev ræd og satte sig på en skammel
ved gruestenen. Moderen bad manden sidde indpå; han gjorde
så, og da fik moderen se ham nøjere; "kjære, er det ikke han
Fele-Knut?" sagde hun. - "Jo, det er nok så. Det er længe
siden, jeg spillede i dit bryllup." - "Å ja, nu er det en stund
siden. Er du så langrejsende?" - "Jeg har spillet i julen på
den anden side fjældet. Men midtfjælds kom der ligesom noget
ondt over mig; jeg måtte gå ind.her for at hvile."
Moderen bar mad ind til ham; han satte sig tilbords, men
sagde ikke "i Jesu navn," som gutten altid havde hørt. Da
han havde spist, rejste han sig: "Nu har jeg det rigtig så godt,"
sagde han; "lad mig nu få hvile lidet grand." Og han blev
lagt hen for at hvile i Thronds seng.
Til Thrond blev der redet op på gulvet. Som han lå der,
frøs han på den side, som vendte bort fra gruen, og det var
den venstre. Han fandt ud, at det var, fordi den anden side
lå bar i nattekulden; ti han lå jo midt i skogen. Hvorledes
var han kommen i skogen? Han rejste sig og så, og ilden
brændte langt borte, og han lå virkelig alene i skogen; han
vilde gå hjem til ilden, men kom ikke af stedet. Da fik han
stor rædsel; ti udyr kunde fare, trold og spøgeri komme, hjem
til ilden måtte han, men han kom ikke af stedet. Da vokste
frygten, han tog sig sammen med al sin magt, fik rope "mor!"
- og vågnede. "Kjære barn, du drømmer tungt," sagde hun
og løftede ham.
Det gøs i ham, og han så sig om. Fremmedmanden var
borte, og han turde ikke spørge efter ham.
Moderen kom ind i den sorte kjole og gik til bygden. Hjem
med hende kom to nye fremmedmænd, også med sort hår og
flade huer. De sagde heller ikke "i Jesu navn," da de spiste,
og de talte sagte med faderen. Siden gik han og de ind på
laven og kom ud igjen med en stor kiste, som de bar mellem
sig. Den satte de på en kjælke og tog farvel. Da sagde
moderen: "Vent lidt og tag med den mindre kiste, han bar med
sig." Og hun gik ind efter den. Men en af mændene sagde:
186 ^
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
