Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Faderen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
noget?" spurte præsten, han så på Thord. — "Ellers er der intet."
— Thord gik.
Atter løb otte år hen, og så hørtes der støj en dag foran
præstens kontor; ti mange mand kom, og Thord først. Præsten
så op og kjendte ham: "Du kommer mandstærk i kvæld." —
"Jeg vilde begjære lysning for sønnen min; han skal giftes med
Karen Storliden, datter af Gudmund, som her står. — "Dette
er jo bygdens rigeste jente. — "De siger så," svarede bonden,
han strøg håret op med den ene hånd. Præsten sad en stund
og som i tanker, han sagde intet, men førte navnene op i sine
bøger, og mændene skrev under. Thord lagde tre daler på
bordet. — "Jeg skal blot ha én," sagde præsten. — "Ved det
nok; men han er mit eneste barn, — vilde gjærne gjøre det
vel." — Præsten tog mod pengene. "Det er tredje gang, du på
sønnens vegne står her nu, Thord. — "Men nu er jeg også
færdig med ham," sagde Thord, lagde sin tegnebog sammen,
sagde farvel og gik, — mændene langsomt efter.
Fjorten dage efter den dag rodde far og søn i stille vejr
over vandet til Storliden for at samtale om brylluppet. "Den
toften ligger ikke sikkert under mig," sagde sønnen og rejste
sig for at lægge den tilrette. I det samme glider den tilje, han
står på; han slår ud med armene, gir et skrig og falder i
vandet. — "Tag i åren!" ropte faderen, han rejste sig op og stak
den ud. Men da sønnen havde gjort et par tag, stivner han.
"Vent lidt!" ropte faderen, han rodde til. Da vælter sønnen
bagover, ser langt på faderen — og synker.
Thord vilde ikke ret tro det, han holdt båden stille og
stirrede på den pletten, hvor sønnen var sunket ned, som skulde
han komme op igjen. Der steg nogle bobler op, endnu nogle,
så bare én stor, der brast, — og spejlblank lå atter sjøen.
I tre dage og tre nætter så folk faderen ro rundt om den
pletten uden at ta mad eller søvn til sig; han soknede efter sin
søn. Og på den tredje dag om morgenen fandt han ham og
kom bærende over bakkerne med ham til sin gård.
Det kunde vel være gåt et år hen siden hin dag. Da hører
præsten sent en høstkvæld nogen rusle ved døren ude i
forstuen og famle varsomt efter låsen. Præsten åbnede døren, og
ind trådte en høj, foroverbøjet mand, mager og hvid af hår.
Præsten så længe på ham, før han kjendte ham; det var Thord.
"Kommer du så sent?" sagde præsten og stod stille foran ham.
"Å ja; jeg kommer sent," sagde Thord, han satte sig ned.
Præsten satte sig også, som han ventede; der var længe stilt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
