Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - En ny feriefart
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
NY FERIEFART
sikker på en udmærket modtagelse; man bliver trakteret med
den fortrinlige russe-té, med vin o. s. v. Russerne er et
godmodigt hjærtefolk; tviler man, så læg mærke til dem, når de
har sig en glad dag; tviler man, så hør dem synge og se dem
danse til sine sange, gamle og unge om hinanden! Der er
altid en forsanger, som de andre slutter sig til i kor, ofte med
stor færdighed. Man kan høre, at disse sange er flere hundrede
år gamle, og man kan endvidere høre, at de i al den tid har
været sjælenes ejendom; ti alle synger dem uden spor af
dressur, viser på halvhundre vers, ganske som man hejser op
af en brønd, med bestandig vished for, at der er mere igjen.
Man fortalte os, at de fleste sange gik om kjærlighed, men
Ruslands navn og tsarens var altid med: Fædrelandsfølelsen
bar sangen. Er det så underligt ? Hvad har det ikke været for
en dum tro, at russerne var en flok halvvilde, man førte i
i kamp ligesom hester, og som levede, kjæmpede og døde uden
tanker og følelser, blot på tsarens bud? Kan så store ting
udrettes af slaver og dyr? Russerne har gjennem århundreder
havt en folkefølelse med erindringer fra den store kamptid,
hvoraf sagnene og viserne er opstegne; de har ikke kunnet
læse, ikke skrive, men de har kunnet fortælle og synge, de
har kunnet gråte og danse, tåle og dø. Det var den russiske
længsel i tro og kvad, som tsar Peter satte på tronen,
Su-varov førte til sejr, Nikolaus forsvarede og døde for, og
Alexander gav frihedens adelsret. Derfor har russerne været
så frygtelige, fordi de mødte med en levende gud i sit hjærte
og en levende fædrelandshistorie i sin sang, - det var netop,
hvad de "civiliserede" modstandere ofte savnede. Herved
forstår man også deres berømte "disciplin", den, som brændte
Moskva, som sænkede skibene i Sebastopols havn, og] som
lagde hundre tusener af dem på alle Europas valpladse.
Måske har jeg dvælet forlænge ved de folk, man møder på
denne rejse; jeg beder det i såfald blot bli optaget som tanker
undervejs; de samme tanker vil møde hver enkelt i uundgåelig
rækkefølge.
Uafladelig spiller også dyre- og planteverdenen ind. En
hval dukker op, sprøjter og vælter. Hvalens fiende er
sværdfisken, der render sit våben i den, så den, vild af smerte, ofte
farer lige på land. Vi så just en hval, som måtte være såret;
ti den skjød skarpt tilvejrs, så den stod bent op og ned i luften,
alne fra sjøens overflade; den skreg, så alle fra skibets dæk
vendte sig og ropte. Ved slig lejlighed får du fortællinger nok
&&. 215
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
