Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Småstykker - Et farligt frieri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ET FARLIGT FRIERI
Aslaug, hun gik frem til stupet, slog armene om en rank birk,
som hang og skalv udover. Hun så ned; men hun så
ingenting. Fjorden lå stille og roede sig, ikke én fugl strøg henover.
Aslaug satte sig ned på ny og sang atter; da svarede det
virkelig og med samme tone, nærmere end første gang. "Det
må være noget alligevel;" Aslaug sprat op og bøjede sig
udover. Og da så hun nede ved fjældvæggen en båd, som havde
lagt til, og så dybt nede var det, at den så ud som et lidet
skjæl. Hun drog øjet opover, mødte en rød hue og under den
en gut, der arbejdede sig opover det næsten slette fjæld. "Kjære,
hvem kan det være?" spurte Aslaug, slap birken og sprang
langt tilbage. Hun turde ikke svare sig selv; ti hun vidste jo,
hvem det var. Hun kastede sig ned på græsvolden, tog fast
i græsset med begge hænder, som var det hende, der ikke
skulde slippe taget; men græsroden løsnede, hun skreg højt og
bad gud den almægtige hjælpe - ham. Men så randt det hende
ihu, at denne Tores bedrift var at friste vorherre, og derfor
kunde han ingen hjælp vente. "Bare denne ene gang," bad
hun, og hun tog omkring hunden, som var det Tore, hun skulde
holde fast, hun rullede sig med ham bortover græsvolden, og
det syntes hende, som tiden var uden ende.
Men da sled hunden sig løs. "Vov, vov!" gjødde den
udover og viftede med halen; "vov, vov!" sagde den mod Aslaug
og lagde forlabberne op; "vov, vov!" udover på ny, - og der
stak en rød hue over fjældranden, og Tore lå ved hendes barm.
Der blev han hele minutter uden at kunne sige et ord, og
det, som han endelig sagde, var der ingen forstand i.
Men gamle Knut Huseby sagde, da han hørte dette, et ord,
hvori der var forstand; ti han sagde: "Den gut er værd at ha;
jenten skal være hans."
"Et farligt frieri" er oprindelig skrevet i dansk skriftsprog, senere oversat
i norsk bondemål og har i dette sidste, efter norske læseres skjøn, fåt friskere
farve og klang, så forf. ikke mere har kunnet skille dem ad. Men da
fortællingen således er blevet mindre tilgjængelig for danske læsere, og da dens
øjemed er, i simple træk at gjøre bekjendt med det såkaldte lørdagsfrieri, der
oprindelig - og på sine steder endnu - er en poetisk og uskyldig skik, som
gir anledning til at udvikle både mod og opfindsomhed, styrke og forvovenhed
hos bygdens bejlende ungdom og indeslutter den norske bondes friskeste
ungdomserindringer, - har forf. ønsket at byde danske læsere en omskrivning.
.229
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
