Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Syvende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
end min kone, naturligvis! og så vil De op i den største rolle
i repertoiret og digte den om med det samme; – ja, sådan
er nordmændene, det er folk, som kan gjøre det." – Petra
var blevet mere og mere kortåndet og strævede og
strævede; endelig vovede hun at hviske: "Får jeg virkelig ikke
lov?" Han havde stat og set ud af vinduet og var viss på,
hun var gåt; forbauset vender han sig om; men ved at se
hendes bevægelse og den forunderlige styrke, hvormed den
formede alt hendes væsen, står han en stund stille, griber
pludselig efter bogen og siger atter med en stemme og en mine,
hvori alt foregående er udslettet: "Tag her, dette stykke her,
og læs langsomt, lad mig bare høre stemmen. – Nå, lad høre!"
Men hun kunde ikke læse; ti hun kunde ikke se bogstaverne.
"Ikke forknyt, nå!" – Hun læste endelig, men koldt,
farveløst; han bad hende læse op igjen "med mere følelse"; da
blev det endnu værre. Så tog han bogen rolig fra hende og
sagde: "Nu har jeg prøvet Dem på alle façons, så jeg har intet
ansvar. Jeg forsikrer Dem, beste jomfru, om jeg sender min
støvle ind på scenen, eller jeg sender Dem, vil det gjøre det
samme indtryk, nemlig et højst mærkeligt. – Og så må det
være nok!" Men som siste anstrængelse vovede Petra bønlig:
"Jeg tror dog, jeg forstår det, når jeg bare får –" – "Ja,
natuligvis, – hver fiskerflække forstår det langt bedre end vi;
det norske publikum er det mest oplyste i verden. – – –
Ja, vil nu ikke De gå, så går jeg!" Hun vendte sig mod døren
og brast i gråd. "Hør," siger han; ti denne heftige bevægelse
tændte et lys i ham; "det er dog vel ikke Dem, som igår
gjorde skandale i teatret?" – Hun vendte sig ildrød om og
så på ham. "Jo, vist er det Dem, nu kjender jeg Dem,
"Fiskerjenten"! Jeg var efter teatret sammen med en herre fra
Deres fødeby; han "kjendte Dem godt." Nå, så det er derfor
De så gjærne vil til teatret; De vil prøve Deres kunster der,
– sådan! Hør: mit teater er et anstændigt sted, jeg frabeder
mig alle slags prøver på at omdanne det. – Gå! – Vil De
gå, siger jeg!" – og Petra på døren, storhulkende ned ad
trapperne og ud på gaden. Hun løb og gråt frem igjennem
mængden, men en dame, som ved højlys dag løb og gråt på
gaden, gjorde, som tænkeligt, stor opsigt. Folk stansede,
smågutter løb efter, og snart fulgte flere; Petra hørte i denne
susen bag sig dønninger efter hine nætter på kvistværelset,
hun huskede ansigterne i luften og løb. Men erindringen vokste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
