Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Fiskerjenten - Ottende kapitel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og vilde dog tilgive hende. Overbærenhed trængte hun til,
hun kunde ikke slippe disse øjnes velvilje, hun fik hodet på
hæld ligesom portrættet, hun foldede hænderne ligesom det og
vendte sig så næsten uden at vide af det; "lad mig få være
her!" sagde hun. Signe løftede sig og vendte sig; hun kunde
for forundring ikke svare. "Lad mig få være her!" bad Petra
igjen med et skridt hen imod hende; "her er dejligt!" hendes
øjne fyldtes.
Den unge dame sagde: "Jeg skal be’ far komme." –
Petra fulgte hende med øjnene, til hun var inde gjennem
kontordøren; men straks hun var alene, blev hun ræd for, hvad
hun havde gjort, og skalv, da hun fik se provstens forbausede
ansigt i døren. Han kom, lidt bedre påklædt end sist og med
pibe. Han holdt om den med fast greb, lod spidsen slippe
læberne, hver gang han havde draget røgen til, og jog denne
ud i tre afdelinger, hver med et lidet smæld; han gjorde dette
op igjen nogle gange, idet han stod lige foran Petra, midt på
gulvet, uden netop at se på hende, men som han ventede, hun
skulde tale. Hun turde ikke foran denne mand gjentage sin
begjæring; ti han så stræng ud. "De vil bli her?" spurte han,
og hun fik et stort, lyst sideblik. Skrækken gav hendes stemme
noget bævende: "Jeg har ingensteds at ta hen." – "Hvor er
De fra?" Petra nævnte sagte byen og sit eget navn.
"Hvorledes er De kommen her?" – "Jeg ved ikke – – jeg søger
– – jeg vil betale for mig – jeg, – ja, jeg ved ikke"; hun
vendte sig og kunde en stund ikke mere, men tog atter mod
og sagde: "Jeg skal gjøre alt, I be’r mig om, bare jeg får
være her og slippe for at rejse længre, – – og slippe for
at be’ én gang til." Datteren var fulgt ind, men var stanset
ved kakkelovnen, hvor hun uden at se op stod og fingrede i
de tørre roser, dér lå. Provsten svarede ikke; man hørte kun
smældene af hans pibe, mens han så afvekslende på hende,
datteren og portrættet. Nu kan den samme ting gi forskjellige
indtryk; ti mens Petra bad, at portrættet måttet indgive ham
overbærenhed, syntes han, det hviskede: "Beskyt vort barn;
tag ingen ukjendt ind til hende!" – Han vendte sig med et
skarpt sideblik til Petra: – "Nej, – De kan ikke være her!"
Petra blev bleg, drog et heftigt, dybt suk, så usikkert
omkring sig – og styrtede ind i et sideværelse, hvortil døren
stod halvåben, kastede sig der ned over et bord og hengav
sig fuldt ud til sin smerte og skuffelse! – Far og datter så på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
