Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Brudeslåtten
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
BRUDESLÅTTEN
spurt til folket på Haugen. - Hun mente intet som helst ondt
med det; men først da det var kommet over hendes læber,
fattede hun, at det var ikke heldig udtrykt, og hun mærkede
både på manden og Mildrid, at de mente det samme. Svaret
lod en stund vente på sig. - "Har slægten på Tingvold ikke
spurt til folket på Haugen, så er skylden ikke vor; - for vi
har været fattigfolk lige til de sidste årene." - I disse få ord
lå en bebrejdelse, som af alle tre føltes at være sand, og det
tilbunds. Men aldrig før nu var det faldt mand eller kone ind,
sky og optagne af sin sorg som de havde været, at de her
havde forsømt en pligt; aldrig havde de før nu tænkt over, at
den fattige slægt på Haugen ikke burde ha lidt for deres
vanheld; ti deri var den aldeles uskyldig. De skottede undselig
til hverandre og blev siden siddende hver for sig i virkelig
skam. Hans havde sagt det varsomt, og det endskjønt konens
svar måtte ha tirret ham. Begge følte derfor, at de havde en
brav kar for sig, og at her i tvefold forstand var noget at gjøre
godt igjen. Således gik det til, at faderen sagde: "Lad os ta
os noget mere tid; kan du ikke bli her og spise middag med
os? Så kan vi aldtid tales lidt ved." - "Du får komme og
sætte dig ind på," lagde moderen til. Begge rejste sig.
Hans satte geværet med huen på fra sig og kom frem did,
hvor Mildrid sad, som straks rejste sig; hun vidste selv ikke,
hvorfor. Moderen sagde, det var nok bedst at se til i kjøkkenet,
og hun gik. Faderen lod til at ville slå følge; men Mildrid
ønskede ikke at være alene med Hans, så længe forældrene
nægtede sit samtykke, så hun gik mod den anden dør; de så
hende siden gå over gården til farmors stue. Da kunde ikke
manden lade Hans være alene, så han vendte om og satte
sig igjen.
De to mænd talte sammen om ligegyldige ting; det var
først om jagten og deres stel oppe på fjældet i
sommerhytterne, om fortjenesten ved sligt o. s. v. Siden kom de til
Haugen og til de rejsende der, til gårdsdriften deroppe, og det
hele gav faderen indtryk af, at der nu var velstand på Haugen
og meget liv. Moderen gik af og til med sin tilberedelse til
middagen, så hun ofte hørte på, og det var synligt på begge
de gamle, at de fra at være sky følte sig efterhånden noget
tryggere; ti spørsmålene kom lidt nærmere.
Der blev lagt mærke til Hans’s belevne væsen ved
middagsbordet. Han sad ved væggen, lige mod moderen og Mild-
^a 451
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
