- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
14

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - »S. M.«

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

14
»Jeg staar ved mit Ord. Da jeg sidste Sommer
besøgte vor Hile Mo’er, bad hun mig hilse eder, ai
hun havde det godt; det var hendes gladeste Tanke,
naar det gik os alle vel. Hun led heller ingen Nød,
sagde hun; alt, hvad hun bad mig om, da jeg gik,
var at spille vor Vuggevise fra vi var smaa, for
hende paa min Fedel. Det gjorde jeg, og jeg blev
ved at spille den for hende, mens jeg steg ned ad
Bjerget. Mo’er blev staaende paa Pynten og saa
efter mig; saa rakte hun sin krogede Arm i Vejret
det var sidste Gang, jeg saa hende«.
»Ih nej, hvad siger du; havde vor Mo’er en
kroget Arm?« spurgte hans Søster Ulle og saa mod
Døren, som om hun vehtede nogen.
»Ja, Mo’er holdt meget af at staa derude paa
Pynten og se ned over Vejen; hun ventede altid,
at nogen af os skulde komme. Saa skyggede hun
for Øjnene med Haanden for at se des længere. En
Dag i Oktober sidstgangen stod hun nok for længe
derude — Efteraarsstormen, forstaar I! Da hun gik
ind, kunde hun ikke rette Armen, og siden tog Gig
ten den og hele Kroppen«.
Der blev stille i Stuen, underligt, uhyggeligt stille.
De tre Søskende syntes at undgaa at se hinanden
i Øjnene, Daniel begyndte igen at snøfte, Ulle gøs
af Kulde og aandede paa Rudens Frostblomster for
at se ud, Jørgens Blik hvilede atter paa Moderens
tomme Seng. En snigende Iskulde syntes lidt efter
lidt at stivne de tre Søskende, som her var forsam
lede for første Gang i mange Aar. Maaske begyndte
det at gaa op for dem, hvad de havde mistet for
bestandig.
Lidt efter knirkede Sneen udenfor; Halvor Bjørn
stad traadte ind uden at banke paa Døren og tram

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0020.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free