Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
47
»Lad dem tåge det!«
Bjørnstad haanlo. Hans Uldskjorte var gledet
tilbage og blottede hans brede, haarrige Bringe.
»Jeg ved det nok: for hvert Skridt, jeg trodser
min Retfærdighedssag frem, gaar mit eget Velfærd
maaske to tilbage; men jeg trodser den frem endda,
for saaledes som jeg er faren, saaledes er hele vort
ulykkelige Norgesland faren; det ved de blot ikke.
Hver Nordmand, som vil norsk Retfærdighed fuldt
ud med hævet Pande uden Buk eller Svansen, han
bliver knust som Malmen i vore Bjerge. Og saa
ledes vil det blive ved, saalænge vi skal hente vor
Ret herop helt nede fra Danmark, fra det frem
mede Land, styres af de Embedsmænd, der køber
deres Bestalling af fremmede Herrers Gunst, der
ikke er vort Blod. Forstaar du? Det er vor for
argelige Ulykke«.
Som Bjørnstad stod der i blodfuld Kraft, mens
Lyn skød frem under hans buskede Bryn, syntes han
en Legemliggørelse af al norsk, selvstændig Folke
aan, übøjelig over for fremmed Magt, utøjlelig som
Fossen neden for hans Fjeldskrænt.
Mari sukkede og saa frem for sig med Taarer
i Øjnene.
»Saa maa vi redde dig imod din Villie, Halvor«,
udbrød hun fortvivlet. »De maa ikke lyse dig fred
løs, ikke skyde dig ned som Bjørnen derude i Lien.
Du er min Husbond, du — min, hører du?«
Hun rejste sig, stemmede Knoerne i Bordpladen og
stirrede ham i Møde, halv rædselslagen over sit eget
Mod, mest dog for at miste sin Husbond.
Bjørnstad betragtede hende forskende.
»Redde mig for mig selv —? Aha, jeg kender
de Talemaader, det er din kære Broder, Klokkeren
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
