Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - En Norges Søn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
52
krigen bekendte tapre Klokker, Ole Svendsen Bakke
fra Id.
Mari vendte langsomt sit Hoved mod ham,
deres Blikke mødtes, alvorsfulde, tillidsfuldt for
staaende.
»Her maa hjælpes«, sagde Ole Svendsen.
»Ja, han maa hjælpes, Broder«, sagde hun.
»Stakkels Søster! stakkels Bjørnstad!« ytrede Ole
Svendsen Bakke. »Her maa hjælpes af al Formue.
Jeg kendte ham ikke ret før i Dag. Du har Ret,
Mari, han er en brav, norsk Mand. Mit Hjerte glæ
des i denne StUnd. Det er kun hans Dømmekraft,
som er bleven forrykket og i sygelig Overdrivelse
fortegner den Uret, han har lidt, til den antager
unaturlige Former«.
»Gud signe dig, 01e«, sagde Konen, medens
hendes Mundvige droges nedad. »Saaledes er min
stakkels Halvor. — Blev du vred, da han talte saa
ondt om dig?«
»Nej, Søster, i Aften glædes jeg ret; først nu
forstaar jeg eder begge. Han skal blive reddet for
sig selv, der er hans værste Fjende, det lover jeg
ved Jesu dyre Blod. Vi skal sejre«.
De to Søskende rakte hinanden Haanden. De
skiltes med et Nik.
Idet Ole Svendsen gik mod Døren, lød sprin
gende Fodtrin udenfor i Sneen, Forstuedøren blev
aabnet, Fødder stampede mod Stenbroen, og Stue
døren blev revet op.
Drengen Halvor sprang frem paa Gulvet, slængte
sin Hue paa Bordet, saa sig om med en overmodig,
straalende Sejrsmine og raabte:
»Hvor er Far min — Far, som siger, at ung
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
