Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Fra Bjørnehien
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
74
Tænder. Han lo og kastede Hovedet tilbage, som
Faderen gjorde, stak Haanden ind under Brystet og
saa sig om med en frejdig og efter hans Mening
uhyre overlegen Mine, som han yderligere forhøjede
ved at skræve ud med Benene og vugge Overkrop
pen frem og tilbage.
»Ja, I ser paa hverandre; men mærk jer mine
Ord: vi har nøjagtig samme Ret til vor Selvstæn
dighed som Dansken til sin og Svenskerne til deres«,
vedblev Bjørnstad med en Stemme, der steg i Kraft
for hver Sætning, han udslyngede.
»Manden er ikke langt fra at have Ret«, sagde
en Borger og såtte sit Krus haardt i Bordet,
»Jeg skal sige jer, hvad det er, vi nu har for«,
vedblev Bjørnstad. »Dette er en jammerlig Bor
gerkrig; vi æder jo hinanden op som forsultne
Rotter. Alle vi tre nordiske Smaalande er usselt
Fattigfolk hver for sig; blev vi enige, var vi en
Kæmpe, der kunde tale med i Stormagtslaget.
Ja vist, bort med Svensken, som vil mesterere
os, og bort med Dansken, som regerer os! Vi
er Norge, hverken svensk eller dansk eller nogen
anden udenlandsk Provins; vi er blot — Norge.
Nu er Krigen her; vi har ikke fornærmet eller
udæsket; men Krigen er her alligevel, übuden,
uretfærdig. Vi er her ogsaa, mandsenige, villie
stærke for at møde den. Men bagefter, hvad
saa? Hvem jager saa Dansken ud og gør os til
et enigt Norden, til den kloge, mægtige Frue,
Dronning Margretes Norden? Er det dette, Colbjørn
sen vil os, saa melder jeg mig til hans Frikorps og
giver ham mit Liv«.
»Og jeg giver mit«, sagde ung Halvor med et
kraftigt NiL
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
