- Project Runeberg -  Bjørneæt : nationalhistorisk Roman /
105

(1898) [MARC] Author: Carl Brosbøll With: Poul Steffensen, Gudmund Hentze
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Hjemmets Fugl

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

105
»Tænker du siet ikke paa Guru der — og paa
mig? Hvad skal der blive af os, naar du er borte?«
spurgte han med lav Røst.
Olaug var meget bleg; en synlig Kamp bragte
hendes Beslutning til at vakle.
»Guru!« gentog hun klangløst og saa op mod
Hønen, der var vaagnet og gav sit Mishag til Kende
ved en dæmpet Kaglen.
»Guru skal faa sine magelige Dage ovre hos Mut
ter«, forsikrede Halvor med et Smil, der blottede hans
hvide Tænder, og jeg skal aldrig ærgre dig mere, jeg
skal — Herre Jesus, jeg er saa lyksalig! Nu Mod og
Mandshjerte i Livet og alt fremmed paa Døren, Fod
under eget Bord — hvad siger du til det, 01aug?«
Hun stirrede frem for sig og nikkede uden at
synes at forståa ham. Jørgens Blik flø] forskende
frem og tilbage mellem disse to unge, ranke Menne
sker, begge i Begreb med at bryde ud af Reden og
prøve egne Viuger, livsmodige, som skabte for hinan
den. Jørgen forstod alt dette pludselig. Derfor alt
såa lød Olaug Barndomsvennens Raad; han og Hjem
met var glemt. Jørgen vendte sig fra dem og afstod
fra al videre Overtalelse.
Hvad Ret havde han vel til at beklage sig? Han
havde flakket om i Solskin og i Slud med Violinen
paa sin Ryg, med Arven i Blodet, halvt Faderens,
den vandrende Musikant, halvt den altopofrende
Moders, som havde taalt alt, tilgivet alt og takket
for aldrig saa ringe en Plads i de Børns Hjerter,
hvem hun ofrede sit Liv. Denne Mand var nu kom
met hjem i Ordets fulde Betydning; Hytten paa
Fjeldskrænten bød siden Moderens Død Maal for de
jagende Længsler, Havn for hans utæmmelige Fri
hedsbegær. Her havde pludselig hans Violin fundet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 15:37:36 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/bjorneat/0111.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free