Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Store Torsken!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
113
Svenskerne drog sig raadvild tilbage til første
Trappeafsats; en heftig Ordveksel lød op til de
indespærrede, der ladede deres Bøsser paany. Me
dens Ladestokkene hurtig stødtes i Bøsseløbene,
hørtes en svag og rystende Kvindestemme bede en
Herrens Bøn oppe paa Loftet, inderlig og indtræn
gende, saaledes som der kun bedes, naar al Men
neskehjælp glipper.
Medens dette foregik i Bjørnstads Gaard, for
Olaug paa sine Skier gennem Skoven ned mod Id.
Skarsneen føg om hendes brændende Kinder; de
sammenbidte Tænder og tindrende Øjne røbede
Heltindeblodet i hendes Aarer. I dette Øjeblik
huskede hun ikke, at det var Bjørnstad, hendes
Barndoms Skræk, den Mand, der nylig, da hun
stod ene og hjælpeløs, skaanselsløst havde udslyn
get Skændselsnavnet mod hende, som hun var ude
for at bringe Redning. Hendes Hjerte bankede
blot af Frygt for at komme for silde til at yde
Hjælp. Med agtpaagivende Blik fløj hun uden om
Klippeblokke, bugtede sig langs med mørke Skov
stier, såtte med lette Spring over Træstammer og
susede som en Vind mod den stille, maanebelyste
Landsby ind i Ole Svendsen Bakkes Gaard. En
ensom Hund begyndte at gø for lidt efter at slaa
over i Tuden.
Hun aåbnede Yderdøren og standsede et Øjeblik
uden for den indre Dør, der stod paa Klem, knu
gede Haanden mod Brystet og trak dybt efter Vej
ret. Lydelige Stemmer inde i den oplyste, sirlige
Stue syntes at veksle alvorsfulde, afmåalte Ord af
Carit Etlar: Bjørneæt. . 8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
