Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Spionen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
147
blinker Vaaben gennem Røgen, Det er som et
herligt Eventyr af Sagabogen! — Var det ikke
svenske Fjender, saa vilde jeg være med blandt
dem dernede«.
Klokkeren fortsatte sin Vandring uden at
svare; hans Tanker kredsede om hans Formaal;
han saa og hørte, han spejdede og lyttede og
gik rolig videre.
Som efter en uhørlig Befaling begyndte pludse
lig Trommer og Horn at lyde rundt omkring dem.
Soldaterne sprang op fra Baalene, strømmede ud
fra Sæterhytter og Granrishuler, for at samles om
kring Fanen; en Salme lød gennem Tusmørket,
dumpt og pligtmæssigt sunget af hæse, sprukne,
ogsaa af rene Mandfolkestruber. Nogle sang med
Følelse, andre af Vane; det lød højtideligt i Skov
stilheden.
Hver Morgen Klokken syv og hver Aften Klokken
fire lod Kong Carl sine Soldater holde Bøn. Naar
Timen slog, og Trompeten kaldte, standsede Mand
skabet seiv under Fremrykning; hver Soldat faldt
paa Knæ paa det Sted, han stod, ligesaa Kongen,
hvor opblødt eller sumpet Vej og Mark end var.
Kong Carls dybe Gudsfrygt stemmede nøje over
ens med hans rene og nøj somme Sæder, hans
Uegennytte og Gavmildhed, men stod i paafaldende
Strid med hans Uforsonlighed, Krigs- og Hærgelyst.
Seiv bar Carl den Tolvte altid Gustav Adolphs Bøn
nebog i sin Lomme og læste deri hver Morgen, til
lige Søndag Eftermiddag, og nedskrev i Begyndelsen
hver Gang, han havde gennemlæst Bogen. Da han
var begyndt Læsningen forfra fjerde Gang, rev han
dog Anmærkningen ud af sin Notebog, for at ingen
skulde tro, at han pralede hermed.
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
