Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
174
gav sin Sjæl hen i Sollys, Jubel og Tak, den ældre
modtog denne Kærlighedshilsen med et kort Nik;
saa smeltede deres Stemmer harmonisk sammen.
Mandskoret omkring dem forstummede som for
at lytte til; det sidste Vers sang de to Mænd oppe
ved Alteret alene. Halvors Øjne stod fulde af Taa
rer; Klokkeren saa opad, medens han lukkede Salme
bogen, foldede Hænderne og sagde: »Amen — i
Jesu Navn, Amen!«
Det blev deres Afskedshilsen.
Dermed var Ole Svendsens Gudstjeneste forbi.
Alterlysene skinnede ikke mere for ham.
Fjeldvinden strøg kold og skarp ned over Kirke
gaarden, da Menigheden atter begav sig ud i det fri.
Kvinderne blandede sig mellem Mændene, enhver
søgte sin Hjemstavn og havde noget at sige, noget,
som det ikke faldt nogen ind at sige derhjemme, men
sem her maatte siges. Og det viste sig her, som det
ofte viser sig i Trængselens Dage: Folkets Sjæl er
et Lys, der brænder opad. Stormen flø] lutrende
og befrugtende over Jorden.
Efter Prædikenen var der Altergang, og de fle
ste deltog deri, ogsaa Halvor og Bjørnstads Mænd;
det var ham seiv forment som fredløs at gaa
til Herrens Bord. Mari holdt sin Husbonds Haand
fast, som om hun ikke vilde slippe den, og hun
slåp den heller ikke. Klokkerens Hustru stod
nu fattet og indesluttet ved deres Side og saa
ud over Sletten.
En Mængde Mennesker nærmede sig fra Frede-
rikshald. Det var Stadskaptajn Peder Colbjørnsen
og hans frivillige tillige med Løjtnant Even Kraft
med fyrretyve vesterlandske Soldater af Fæstnings
korpset. Et Hornsignal meldte deres Komme. Alter
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
