Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Klokkeren fra Id
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
181
ikke have mere med jer at bestille. I er Tusinder,
I der, med de krummede Rygge! jeg kan ikke
magte jer alle. I har erklæret mig Krig paa hvert
Fjeld og hver Sti, vi mødes, derfor maa vi nu
drage hver sin Vej; men min Søn der skal ikke
følge mig, han faar høre jer til; derfor kom jeg
hid i Dag. — Tag ham, Colbjørnsen, ham og mine
Mænd! brug ham vel og lær ham op i jeres Svanse
lære, at det maa gaa ham godt, og han maa længe
leve paa Jorden«.
Bjørnstad kastede Hovedet tilbage med den bre
de, furede Pande over det trodsige Blik; han rakte
sine Hænder i Vej ret, halvt knyttede, halvt udstrakte,
som til Velsignelse over Sønnen. Blødt og haardt
brødes synligt i denne stærke Fjeldskikkelse. Man
dens Bryst hævedes og sænkedes som under Paa
virkning af en heftig indre Kamp.
»Jeg tåger, mod din Søn«, sagde Colbjørnsen og
gik frem mod Halvor. — »Jeg kender dig allerede
af Omtale og Bedrift. Du er fra i Dag af optaget
som frivillig i mit Korps. Bliv ved, som du har be
gyndt, og det vil snart blive til mere«.
Saa bragte de en Fane, og Halvor tillige med de
andre frivillige aflagde Troskabseden.
»Der skal snart spørges nyt fra Bjørnstads Søn
og hans Mænd!« raabte Halvor, mens hans Haand
endnu hvilede paa Fanen. »Men nåar Krigen er
endt, saa vender jeg hjem til min fredløse Far. Vor
Hæder er hans«.
Da de saa sig om efter Bjørnstad, var han for
svundet. Mængden havde stiltiende gjort Plads for
ham; ingen hilste ham, ingen saa efter ham, da Mas
sen atter lukkede sig bag ham.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
