Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
188
Mølleren fulgte efter Bakke og standsede ham
udenfor paa Stien.
»I dømmer mig for strengt, Ole Svendsen«,
udbrød han bønligt; »Kone og Børn, forstaar I,
sultne Munde, Brød —!«
Klokkeren gik videre, medens Øksehuggene lød
ud i Mørket fra Møllen.
»Mens I gør det værste, som kunde hænde mig
fattige Mand, vil jeg vise jer en Tjeneste«, vedblev
Mølleren og spærrede Stien for Bakke. »Tre Hun
drede Mand fjendtligt Rytteri og Fodfolk fårer i
denne Stund om i Skoven her ovenfor østerud for
at tåge jer og jeres Folk. Skipper Daniel var her
i Møllen for en Time siden; jeg kendte hans lum
ske Fjæs, alligevel han havde trykket Hatten i
Panden«.
»Skipper Daniel?« spurgte Klokkeren med ryn
kede Bryn.
»Jeg lurede ved Døren og hørte ham fortælle
den svenske Vagtmester om jeres Møde paa Kirke
gaarden i Morges, og at I nu er paa Vej op mod
Enningdalen. De ligger i Baghold efter jer, saa I
kommer til at vælge den vestre Bjergvej«.
Svendsen Bakke betænkte sig et Øjeblik og vilde
ile videre. Mølleren strakte Haanden ud.
»Sig et venligt Ord, højlærde Klokker, inden I
gaar«, sagde han bedende; »her er saa trangt og en
somt i Skoven den lange Vintertid«.
»Gaa hjem i Fred, om du kan det, norske Mand«,
svarede Klokkeren.
»Kan det ikke blive til mere?« spurgte Møl
leren.
Svendsen Bakke standsede og betragtede ham
sørgmodigt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
