Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Ole Svendsens Død
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
194
thi han syntes, at man aldrig kom saa fort, som
han vilde, samt sagde disse Ord derhos:
»At om han skulde gaa ti Mil, nåar han havde
saadant at forrette, skulde han ikke blive træt eller
ked deraf«.
Saaledes opmuntrede Klokkeren Folkene den
ganske Nat, saa og viste dem Genstien, hvorigennem
de snart kunde komme frem.
Da dette nu var saaledes sat i Stand, gik hver
Officer til sine, og havde vi ej gaaet 200 Skridt, før
en svensk Skildvagt raabte tvende Gange; men som
han ej fik Svar og saa sig alle Vegne omringet, gav
han sig jammerlig og vilde spranget til Hovedkvar
teret paa Gaarden Kirkbøen, vor Ankomst der at
give til Kende. Som vore det fornam, saa var de
alle lige snart til Fods med ham, og blev derfor
ej givet Varsel, førend den Vagt, som stod i Gaar
den, skød, og vi hilsede dem Godmorgen med et
50 Skud paa de 24 Mand, som holdt Vagt udenfor,
saa de fleste maatte sove hen. Men en af den
samme Vagt havde krøbet under Ladebroen og laa
der i Skjul og skød Klokkeren, Ole Svendsen Bakke,
gennem Brystet, saa han døde; straks faldt og en
Volontør af Capitain Colbjørnsens Compagni, som
var en fattig Kvindes Søn i Tistedalen.
Da Klokkeren nu faldt ned af Skuddet, tog en
af hans Sognefolk fat paa ham og vilde rejst ham
op, men fik dette til Svar: »Lad mig ligge i Jesu
Navn. — Hiis min Kone og umyndige Børn. Jeg
er vel fornøjet; gører I eders Bedste«,
Og i det døde han.
Da nu Bønderne fik den Svenske at se, som stjai
Livet af disse tvende Mænd, da gjorde de saadant
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
