Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Colbjørnsens »Brogede Karle«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
206
kommanderede Colbjørnsen og fik et tordnende
Hurra.
En determineret næstkommanderende vilde følge
med Folkene.
»Hør, Tomasen, du bør ikke gaa til Mandskabet
i Aften«, sagde Colbjørnsen.
Men Sergenten gik alligevel og fandt Anføreren
fra Broen, Niels Anker, siddende i en Lænestol,
fuld og pralende.
»Gaa hjem, Fyldebøtte! Du sidder jo her
og blamerer vort hele Korps«, befalede Under
cificeren.
Den gamle Ulk med de blodskudte og vejrbidte
Træk var bjørnestærk; han sprang op, gjorde Tegn
til Kammeraterne; de trængte sig sammen mod Dø
ren og fik Befalingsmanden skubbet udenfor uden
at løfte en Haand.
Næste Mergen maatte de igen stille for Col
bjørnsens Hus. Niels Anker traadte frem med
Haanden til Huen.
»Vi lystrede Ordre, saa godt vi kunde, Hr. Kap
tajn, og slog en bedre Basseralle. Sergent Tomasen
der vilde forlede os til Ulydighed mod Chefens høje
Ordre, derfor lod vi ham gaa udenfor«.
»Saa dømmer jeg jer alle til en ny Basseralle
efter den første Sejr«, kommanderede Colbjørnsen.
»Men Niels Anker skal i Dagsarrest«.
»Til Tjeneste!« svarede den gamle og grinte.
Peder Colbjørnsen holdt strengt paa sit Korps’
militære Ære og paa dets Uafhængighed af Fæst
ningskommandant Brun, som ved flere Lejligheder
havde lagt sin Misfornøjelse for Dagen over, at
Borgerne ved at oprette dette Frikorps blandede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>