Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
219
perne sem hvide Trævler, og længere inde i Landet
steg en tynd og hvidlig Røg i Vejret.
Den gamle sad og skyggede med Haanden for
Øjnene og stirrede ever mod Staden, som om han
ventede nogen; et bittert Smil spillede om hans
Læber. En spættet Ged stod med Forbenene skjult
i Hækken og gnavede Skud efter Skud af den bu
skede Tjørn; en Gang imellem gned den sig op
ad den gamles Skulder, som om den vilde minde
ham om, at Sengetid længst var inde. Dens Ejer
sad hensunken i sine egne, sørgmodige Tanker.
Hans Læber bevægedes af og til, sagte, klagende
Ord, som om han talte til en syg, lød uafbrudt
og uforstaaeligt.
Ensomheden og Ødet paa den tavse Strand syn
tes ikke at have bragt denne Mand Fredens Hvile.
Han vidste, at Stilheden herude rugede paa onde
Planer, han kendte af Erfaring, at Naturens Oprør
bragte alt levende Tilintetgørelse, at Havet graadig
sluger, hvem der giver sig hen til det, og at det
kun smiler for at bedrage, for at klæde sig i Skum
og Fraade og til sidst efter endeløse Kampe at
kaste et splintret Vrag eller et lemlæstet Lig ind
mellem Stenene. Den gamle Fisker hadede Havet
og bød det Trods. Kun nåar Stormen fo’r over Fjor
den, truende cg hvinende, og det lød som Kanon
torden ude fra Skærene, levede Eneboeren i Strand
hytten op; hans Baad blev skubbet nedi Havstckken;
han stagede sig ud, greb Aarerne og styrtede sig i
Kamp mod de fraadende Bølger. Utalte var de
Menneskeliv, han i de sidste femten Aar havde bragt
frelst i Land, og Brovagten i Frederikshald havde
mangen en Nat set hans krumbøjede Skikkelse stige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
