Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Stormuglen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
226
»Halvor, min Halvor!« aandede han frem. Det
lød som et Hjerteskrig i den brudte Røst.
»Han tror at se sin døde Søn Halvor«, hviskede
Daniel forklarende.
»Jeg er Halvor, Bjørnstads Søn«, sagde den unge.
»Og du ligner Far min, som den visne Furu ligner
den store levende. Hvem er du?«
Fiskerens Træk antog atter sit haarde Udtryk.
En glødende Rødme skød op i hans furede Pande.
»Bjørnstads Søn — Øje for Øje, Tand for Tand!
— Almægtige Gud, hør min Bøn!« hviskede han,
men Stemmen skælvede.
Halvor vendte sig mod Daniel, der i Følelse af
sin nys erhvervede Rigdom stod med et velvilligt
Smil og betragtede dette Møde, hvor Blodets Røst
hævede sig mod gammelt Nag og lidt Uret.
»Hvem er den Mand?« spurgte Halvor.
»I Sandhedens Navn skylder jeg at tilstaa, at
det er din kødelige Faster Ellen, du stedes for«,
erklærede Daniel, greben af det usædvanlige i Si
tuationen.
»Faster Ellen!« udbrød Halvor og sprang hen
mod Fiskeren med et straalende, kærligt Smil;
»Faster i Mandsklæder, Faster Ellen, som Mor
har sørget saa ofte over, og som Far engang
græd over!«
Fiskeren svarede ikke, han vedblev blot at stirre
paa Halvor. Pludselig vaklede han; den unge sprang
frem og greb ham i sine udbredte Arme. Halvor
følte en underlig kraftløs Byrde mod sit Bryst; da
han saa ned i Fiskerens Ansigt, omgivet af et graat,
brusende Håar, der forøgede Ligheden med hans
Fader, opdagede han, at den gamle laa bevidstløs
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
