Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
235
Skønt Staden var nedbrændt i Aarene 1667, 1676
og 1703, bestod den endnu kun af Træhuse. Ma
gister Johannes Schrøder, Rector scolae, lader i sin
rimede Beskrivelse Frederikshald By sige:
»Men ak, jeg skælver, nåar jeg ikkun liden nævner,
og Under derved ei, I, mine Bjerge revner;
thi jeg fortællet har, hvorledes jeg har brændt
og ofte jammerlig ved Ildens Lue skænd’t.
Nu maa jeg atter til om Ildebrand at tale
og ny Elendighed om liden at afmale.
Ak! Vand at slukke med! hvert Øje græde maa,
nåar de min Modgangs Last vil ikkun tænke paa.
Dog trøstig jeg har Vand af Naadens Læske Kilde,
om end Ulykken mig har altid villet ilde.
Saa haver dig, min Gud og mildeste Regent,
min Modgang og min Sorg til Trøst og Glæde vendt.
Man skulde tro, at Byens Borgere var bleven
klogere af disse mange Ildebrande og havde op
bygget den nye Stad af Sten, i Særdeleshed da der
fandtes Teglbrænderi ved Staden, hvis Sten blev
benyttet ved Fæstningen; Sten vilde ogsaa med
Lethed kunne bringes til Veje andetsteds fra. Der
rejste sig imidlertid for store Vanskeligheder til,
at denne fornuftige Plan kunde gennemføres. For
det første var det blot de rige, der kunde genop
rejse deres Huse af Sten; de fattige ejede efter
Brandene kun deres tomme Hænder; en Levealder
vilde hengaa, inden de blev i Stand til at rejse sig
et lille Hus, dersom det skulde være af Sten, hvor
imod Bekostningen var ringe ved at slaa en lille
Hytte op af Træ, hvilket ogsaa hurtig skete, De
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
