Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Skændselsbarnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
239
»Vilde det ikke være os alle til største Fordel,
om disse vrede, svenske Helte fik os i deres
Gewalt? Vi kunde da leve i Gammen og Ro
lighed, og give ham Plads ved vort Bord, ved
vor varme Arne, Herre Gud, de Stakler, som nu
i Maaneder har ligget derude paa den bare Mark
i Slud og Regn, hvor de vilde takke for at faa
en blød Seng og udhvile deres stærke Lemmer
i, ja, de vilde unde os at fortsætte vor Han
del og daglige Levevis i Stedet for, at nu alle
vore surt erhvervede Skatte« — Ulle slog ud
med Haanden mod sine Dragter — »skal. blive ll
dens graadige Blus, saa vi herefter finder siet intet
Husly. Ikke for ingenting har Byen en Vild
mand med en Stenøkse til Vaaben; Vildmænd og
Bjørne er de alle«.
> Ja, de snakker saa hjertensgerne, de gode Raad
mænd«, sagde Anea og gjorde Plads til sig paa en
Stol. »Saadan har de nu rumsteret ito Maaneder;
hver Nat gør de til Dag med deres Lichtkugler der
oppe paa Fæstningsmurene og slaa Alarm — Folk
kiler til Skansen, og saa er der ikke Skyggen af en
Svensker alligevel«.
>-Ak, de siger jo, at Svensken agter at over
rumple os i vor søde Søvn!« udbrød Ulle med et
skælmsk Sideblik mod et rummeligt Sengested, skjult
bag blomstrende Forhæng. »I to Uger har jeg nu i
den Anledning holdt rene Lagener og broderet Ho
vedvaar og to Gange skiftet friske, røde Hagebaand
i min fikseste Natkappe«,
Anea spidsede sine kødrige Læber til’et forstaa
ende.Smil, men sagde hurtigt:
»Herrens Veje er ikke altid Jorderigs Veje; det
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
