Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Det brænder, han render — Ritsch!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
268
som et Svøbelsebarn. Der var ikke Ende paa de
allerplumpeste Vittigheder. .-.
Nede i »Den forgyldte Nøgle«s Krostue havde
Billedet denne Morgen vekslet fra hin Alten, da
Colbiørnsen her tog de frivillige i Ed. Endnu sad
Jonassen bag Disken og rakte fyldte Krus frem med
faderlige Smil. M
»Herregud, Svensken er jo ogsaa en blags Men
nesker!« forsikrede han deltagende. < . #
Midt paa Gæstebordet sad Månsson i sin Ynd
lingsstilling med et fyldt Krus i hver Haand, hyor
med han slog Takt i Bordpladen til den nye Kngs
sang, han havde digtet i Dagens festlige Anledning
med Melodi til, og som gjorde umaadelig Lykke.
Han skraalte den ud af fuld Hals og hjalp paa tak
ten med Jernsporerne i Bordskiven:
»Med Brand og med Baal
vi skriver vor Lov;
vi tømme vor Skaal,
vi tåge vort Rov —
Det brænder, det brænder — ritschch!
Vor Fjende er tam,
ban lader sig slaa
from som det Bælam,
vi slagte og flåa —
Et Bælam, Bælam — bæ, bæ — æ!
Vi drikke hans Skaal,
vi skrive hans Lov,
vi tænde hans Baal,
vi dele hans Rov —
Han render, det brænder — ritschchU
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
