Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Mari Bjørnstad
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
298
Idet Jørgen, ledsaget af Mari,, traadte ind i So
vekammeret med et Lys i Haanden, udstødte hun
et Skrig og støttede sig segnende til Jørgens
Arm. Bjørnstad stod midt paa Gulvet med kors
lagte Arme og betragtede hende med et haanligt og
spottende Blik.
»Du gør altsaa Ledtog med mine Fj ender bag
min Ryg, Mari Bjørnstad?« spurgte han.
»Du maa frelses, Halvor!« hviskede hun skæl
vende. »I Nat kommer Fogeden med Bykarlene for
at hente dig til Fængsel og Dom. Sætter du dig til
Modværge — og det gør du — saa dræber de dig
som en fuglefri Mand«.
»Mari har Ret: Byfolkene er hidset op mod dig
af Daniel og de andre Ulivsmænd, du har dernede;
de siger, at mens de kæmper for Livet i Halden,
beriger du dig heroppe med deres Tømmer ved
Fossen. Hvad nytter det, at vi ved, du er uskyl
dig; du vil blive fængslet og dømt. Derfor maa
du bort endnu i Nat med eller mod din Villie,
Morbror!« sagde Jørgen bønligt. »Vi er kommen
for at frelse dig«.
Bjørnstad syntes ikke at høre. Hans glødende
Øjne vedblev at være fæstet paa Mari, der vred
sig under dette Blik, som rummede en Verden af
Foragt og Vrede.
Hun strakte afværgende Haanden op imod ham.
»Du slog ikke til, lille Mari!« sagde han med
Eftertryk, medens hans Bryn skælvende , droges op
og ned. »I Nat, her, skilles vore Veje«.
Mari søgte at gribe hans Haand; han stødte
hende heftig fra sig. Hun vaklede og faldt over mod
Bordet. Jørgen sprang frem og løftede hende op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
