Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I Løbegraven
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
304
havde imod Angrebssiden oplyst Murene med
Begkranse, som skinnede over hele Egnen.
Idelig fløj Lyskugler ud gennem Luften ned i
Fjendens Approcher for at oplyse hans Foretagen
der, cg Musketilden knaldede denne Aften i liv
lige Kædesalver.
Det Mandskab, som samme Nat var koraman
deret til Arbejde i Løbegravene, laa endnu under
Bedækning af en Klippe og ventede paa Ordre til
at rykke frem mod det Sted, hvor Arbejdet med
de nye Linier skulde bégynde.
Trompeter Månsson var endnu blandt de le
vende; men han hverken sang eller digtede denne
Aften, og hans sidste Udødelighedsværk bestod i
en Gravsang over sig seiv, som vi dog her vil for
skaane Læseren for.
En høj, sværlemmet Mand laa nærmest ved
Baalet. Han var iført svensk Rvtterkappe og
laadden Hue; hans buskede Bryn og gråa Håar
hang frem derunder som en Allongeparyk. Han
havde sluttet sig til de Svenske fra Krigens Begyn
delse, talte kun sjældent, syntes at høre til Grænse
befolkningen, hvis Sprog er en Blanding af svensk
og norsk. Manden gjorde hidtil god Nytte som Vej
viser og Minegraver.
Soldaterne skyede ham paa Grund af hans ord
knappe og barske Væsen; de døbte ham Bjørnen;
under det Navn gik han imellem dem.
Der lød en Trommehvirvel: Carl den Tolvte
vendte tilbage fra Hovedkvarteret og begav sig ned
til Løbegravene.
Den graahaarede med Pelshuen rejste sig og
stirrede paa Kongen, der efter Sædvane gik frit om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
