Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
323
at Bjørnstad var en syg og nedbrudt Mand, der ofte
i Febersyner anklagede sig seiv for at have fuldbragt
den store, tragiske Bedrift,
Til sidst var det Øjeblik kommet, da den of
fentlige Mening slaar over i sin Modsætning, ta
ler højt og højere, bliver Folkets Røst, Guds
Røst, og det blev besluttet i en Forsamling af
Byens Borgere, at der skulde gøres noget for Bjørn
stad, at han skulde hædres, udnævnes til Æres
medlem i det Colbjørnsenske Frikorps, hvilket han
engang forgæves tilbød sin Tjeneste, kort sagt:
Bjørnstad skulde udmærkes med et eller andet,
hvad det nu kunde blive til, Han var dog en
Mand fra Frederikshald, deres egen, det maatte
fremhæves nu.
Medens dette Omslag fandt Sted nede i Staden,
levede Genstanden for al denne Velvillie sit eget
Liv i en vild og skovrig Fjeldegn norden for Sarps
fossen, tre Mil fra Frederikshald. Denne Fos er
hverken saa høj eller bred som flere andre af Lan
dets Fosser; men den anses med Rette for et af
Norges skønneste og mægtigste Vandfald. Især ud
mærker den sig ved den overordentlige Vandmasse
og forfærdelige Kraft, hvormed den skyder sig frem,
beriget ved utallige Vandaarer fra det vilde og skov
rige Terræn.
Bjørnstad og hans Søster Ellen levede heroppe
i Ødet i uforstyrret Fred og uddelte nu med rund
Haand Udbyttet af deres Livs Indkomst til Livets
trætte Arbejdere, som langvejs fra tyede herop om
Hjælp og Raad. Vinter og Sommer var Stien op
til Hytten banet og traadt, og der gik aldrig nogen
forgæves.
21*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
