Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
327
saa dyrebar som nu; det var, som om han havde
ofret sit Land det bedste, han havde, en ren,
ung Kraft, en Blomst i Udspring, der aldrig vilde
tørres hen i Storme.
Alene hans Livs store Gerning, den, i hvilken
hans hele Væsen higede efter at hvile ud, kunde
han ikke komme til Ro med, den Hovedgerning,
der er enhver fuldbaarén Personligheds Hensigt,
det store, beroligende »Derfor« paa Livets »Hvor
for« gled fra ham, hver Gang han vilde gribe den
og gøre den til sin.
Kong Carls Død var hans stadige Tanke. Ja
vist, han var i Løbegraven hin Nat og fast be
sluttet paa at dræbe sit Lands Fjende. Ja vist
havde han hævet sin Pistol og skudt og set Carl
den Tolvte synke sammen og følt sit Land befriet
i samme Nu.
Snigmorder, han? Bjørnstad! — Ja vist havde
han i Mulm og Mørke hævet sit Vaaben mod
Kongen af Sverige; men han havde med Glæde
aabenlyst bødet med sit Liv for den Bedrift. Snig
morder? — Nej, han havde gentagne Gange søgt
Heltekongen i aaben Kamp med blottet Bryst —
forgæves. For Bjørnstads Fædreland var denne
Helt et farligt Kryb, der ved Nattetid gravede
sig ned i dets Jord for som en Slange Tomme
for Tomme at bugte sig fastere om Fæstning
og Stad. Et fjendtligt Kryb knuser man under
sin Hæl, nåar man ser, det løfter Brodden mod
ens kæreste, nåar og hvor man kan. Snigmor
der? Nej, nej! — Bjørnstad hævede sit Hoved.
Han havde i et kongeligt Nu følt sit Lands Frelse
gennem sin højre Haand; da var det, som om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
