Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Den store Fred
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
336
Skyld har vi vandret den lange Vej herop i Øde
marken«.
Bjørnstad modtog det fremrakte Udmærkelses
tegn, et skinnende Kors. Han saa længe og tavs
derpaa.
Faster Ellen var traadt hen ved hans Side. Hun
rystede paa Hovedet.
»Er det for den Gerning i Løbegraven, at de
sender dig dette Kors?« spurgte hun barsk.
Bjørnstad nikkede sørgmodig. Ellen tcg sagte
Korset af Broderens Haand, kyssede det ærbødigt
cg holdt det over sit Hoved.
»Vor Frelsers Storkors, det skal straale klart
og rent fra Himlen, det maa ej lue naglet til en
Fjendes Bryst i Stimlen!« udbrød hun med skæl
vende Træk og dæmpet Røst.
»Fjende, Søster?« sagde Bjørnstad bebrejdende
og værdigt. »Nej, ikke Fj ende, kun Synder, en stor
men omvendt Synder«.
»Du dyrebare Broder!« hviskede Ellen og støt
tede sig til hans Skulder. »Gør altid Ret, bliv
ikke træt, sagde vor Moder. Heroppe ingen
Løgne — ikke Frelserens dyre Kors for Mørkets
geniale Gerning«.
Peder Colbjørnsen, der havde opnaaet megen
Anseelse cg Berømmelse i sin Fædrenestad og langt
udenfor, traadte nu frem med blottet Hoved.
cons«. Den bæres udi et blaat, vatret Baand Couleur
d’azur og bindes med en dobbelt Sløjfe i det tredie Knap
hul af Vesten«. Den første Mand, der udmærkedes med
denne Orden, var Rudolph de Romeling, Kgl. Majst. be
stalté Major.
»Saa ses vi da igen, Bjørnstad!« udbrød han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
