Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Johan Ludvig Heiberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Hun som barn gik utenfore,
så med undren over gjærdet;
nu den store, tunge tåre
takker for, at hun kom in.
Eventyr og store tanker
suste om ham under løvet;
stille svæver hun og sanker
dem isammen for sin ve.
*
Han har engang faret vide,
denne gamle, muntre herre;
den som lyttet ved hans side,
kunde lære litt iblant.
Liv og bokstav gav ham stige
op mot det som få kun øjner.
Der er knapt i tankens rige
sted, hvor ej hans fot-trin lød.
I sin mandom var han værner
om alt stort og skjønt i landet;
siden han de stille stjærner
fulgte på sin gang om Gud.
*
Husker I, som ere gamle,
„Nytår!“ ringet in i Norden?
Hvor det hadde kraft at samle
kjæmper for den store tid!
Husker I så ham, der sprængte
frem med glade støt i hornet,
og al vej tilbaketrængte
hoben fra de stores tog?
I hans følge børn og fauner,
latter, tankelek og tårer;
bak ham friheds høje bauner
tændtes langsomt av sig selv.
Stilhed kom der snart for ordet,
hjærtefred der kom for tonen,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
