Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til Sverige (28. December 1863) - Til fæsten for fædrenes minne (13. Januar 1864)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
nu må den i tredobbelt kor
blive til hovedstemme!
Nu må den bære op et digt
om Herrens kall i folket,
av blodets billeder så rikt,
av flammeskrift fortolket.
Og det skal kalles: Nordens digt!
Av alle dine største,
som stråle vil evindeligt,
det nævnes skal det første.
TIL FÆSTEN FOR FÆDRENES MINNE
(13. Januar 1864)
Nu stråler høje minner
i Nordens vinternat,
på fjællets hvite tinder,
på sorte Kattegat.
Der er så stort og stille,
mens nordlys flyver in,
som om de skape vilde
en dag ved minners skin.
Hvær dåd til Nordens ære,
hvær tanke til dets held —
et stjærnebud nu bære
ned i den kolde kvæll!
Til håb, til trøst de lyser —
og med fordoblet magt
for den der går og fryser
ved Ejderen på vakt![1]
Ej angstens skygge-vrimmel,
ej lunkenhedens damp
må mørkne minnets himmel
i natten før en kamp!
Gid nu som før må høres
i luften klokker slå,
og hele hæren føres
av mænn den aldrig så![2]
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
