Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Fru Louise Brun (30. Januar 1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
70 DIGTE OG SANGE
ALLE
Takk for hvært vår-skudd i dit bryst,
takk for din tones milde lyst,
takk for det fine, bleke skjær,
som farvet alt du rørte her.
Takk for din ædle, tause færd,
takk, takk,
takk for du gav vor gjærning værd,
takk, takk!
EPILOG
Vi have nylig seet gå forbi
et billede av livet, strængt, alvorligt,1
en sjæl til fange tagen av begjær;
dens hele liv blev til et arbejdsfængsel.
Religionen synger in sin salme,
og poesien, kunsten spreder sol;
men sjælen træller, intil håret blegner.
Hun om hvis minne vi er samlet her,
har følt det tidlig under hårde vilkår,
som stængte livet, og som mørknet sjælen, —
hvorledes menneskene gik i bærg!
Og hun oprørte sig imot det; ti
av store kræfter fødes lysets længsler:
hun vilde frælses, og få frælse andre!
Hun søkte utad med urolig ånd
til folk, til bøker; men blev tankefull,
som den der fant ej; innesluttet,
som den der tør ej; — alt intil en dag
han, som av eventyr og kjæmpesagn
fik den forunderlige tryllebue,
stod op og spillede mot dal, mot fjæll:
Stig frem, stig frem, av folkedypet frem,
du skabermagt som alt i folkets morgen
dets billed løftede til skræk, til storhed
i asa-drømmen og i tursers værk!
Som fjællet luter over eget avspejl,
vi så vort liv i dette tankehav,
med vår, med vinter, og med vår igjæn. —
Vort billed gav du tit i sang og sagn,
i mørke tider og i lyse med,
^Søstrene på Kinnekullena var opført.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
