Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - † Fru Louise Brun (30. Januar 1866)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 73
Var det ej hennes kall fullt at befri
alt det som drømmer i et kvinnehjærte,
hun kunde værne det i al sin Skjønhed.
Hun fik av kampen noget skarpt og taust; —
men undertiden kunde hun i sang
utsende lifligt bud, forløst og fri
og av sit fulle hjærte! Da fornam vi
en sådan længsel efter hel, full fred,
at tanken grepes av vemodig anen.
— Nu er den opfyllt! — Sørgefloret hænger
om hennes navn, og klokken har alt kimet.
Nu har hun kallet os for siste gang
hit til sin scene, at vi her kan takke
for det hun gav os. Ti som hun har givet,
har ingen annen! Hun gav av sin smærte,
mens hjærtet blødte under fine smil.
Hun bød på tårer av sin egen kamp,
og gav os glansen av sin egen sejer.
En rørt, av bønnen båret takk, du ædle,
fra dine brødre, dine søstre alle!
Fra Norges unge kunst en varig takk!
Fra kvinnerne, hvis rene tolk du var,
farvel og takk! — Fra alle dem du løftet
på åndens Vingepar mot Skjønhed op,
ænnu en gang en krans — det er den siste.
(Lægger den foran bysten)
Nu glæder Gud dig i sin lyse himmel,
og vi vil glæde dig med god erindring.
KOR
(dæmpet bak scenen)
Farvel, farvel!
Nu i din grav
hvært savn er glæmt,
men hvad du gav,
skal være gjæmt.
Skudd av din ånd
skal spire her:
en liljevånd
i smærtens skjær.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
