Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Spinnersken - Den hvite, røde rose
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 77
Nej, hvad mener han vel?
Vil han væve på den selv?
Og mit dejlige spinn,
se, det mener han skal in?
Og så fort som det går, —
alt i vår?
Og han lo, da han fløj;
nej, han er så full av skøj.
Tør jeg lægge mit spinn
i så ungt og flygtigt sinn? —
Give Gud, at det bant
hvad jeg spant!
DEN HVITE, RØDE ROSE
Den hvite, røde rose,
så kalltes søstre to, ja to.
Den hvite var så stille,
den røde altid lo.
Men omvændt blev det siden, ja,1
ti så kom Mertiden, ja.
Den hvite blev så rød, så rød,
den røde blev så hvit.
Ti ham den røde ælsket,
ham vilde far ej ha, ej ha.
Men han den hvite ælsket,
han fik på timen ja.
Den røde, ak, hun falmer, ja,
med suk og sorg og salmer, ja.
Den hvite blev så rød, så rød,
den røde blev så hvit.
Nej, så blev far, skam, bange
og måtte til med ja, å ja!
Og så klang glade sange
til bryllups-skudd, hurra!
Og snart sprang mindre roser, ja,
på sko og bitte hoser, ja.
Den rødes, de var hvite, — men
den hvites alle rø’!
Dette „ja“ skal kastes let ut og i fisteltone.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
