Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Bryllupsvise nr. III (Ved Ditmar Meidells bryllup den 21de Juli 1868)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 83
Ditut, i drevet ut–––-
hvor dog så tit for siste klut
et mægtigt mot sin sag
har frælst for sejrens dag!
Ditut han lystig stod;
den steg, hans kraft, det lo, hans mod,
hans dæk blev spu^t, men
han bares op igjæn.
Han bares altid op,
som fugle-lek på bølgetop,
mens mangen stolt fregat
gled ned i dypets nat.
Hans fartøj lå så let,
ti hjærtensgode bygde det, —
og dog så traust og fast:
vor ungdom var dets last.
Og en ustyrlig klang
av skudd, raket-spillop og sang
var altid der ombord
med ekko over Nord.
Han blev litt træt til slut, —
han længtes in hvor han var gut,
han atter lå og så
sit billed i det blå.
Han så, den skjælm, han så —
sit eget ej, men hennes stå,
som var hans længsels fund,
med smil i bølgebund!
Og annen gang hans liv
var vugget frem til kraftens bliv,
og annen gang hans båd
går ut til dyst og dåd!
Og annen, annen gang
ombord skal stige skudd og sang;
ti nu er troen med
i kvinnens kjærlighed!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
