Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Norsk natur (På Ringerike under studentermøtet 1869) - Jeg rejste forbi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 91
men havet ved foten hiver,
og alt er mørke, sagn og angst,
men midt i kavet båt på fangst.
Her ser du en ishavs-far’,
i sne og halvlys han sig drar.
Fra tønnen det snart befaler,
og båtlag mot isen haler,
og skudd i skudd, og sæl i sæl,
og marg og mot i krop og sjæl.
Så beder vi os til kvælls,
hvor hele bygden er til fjælls,
på sætren med mælkestellet,
på fjæll-slått in under hældet,
og hvor en længsels-lokk på lur
får svar ifra en stor natur.
Men hastig vi må avsted,
skal allesteds vi være med, —
i bærget, hvor malmen tages,
på fjællet, hvor renen jages,
og dit hvor elven skumhvit går
og fløter’n på sin planke står.
Og stanser vi atter her,
de brede bygder får vi kjær,
hvis bønder så stille bære
den troskap som er vor ære,
og som til fædre stor-mænn har,
hvis glans vor morgenrøde var.
Så synger vi på vor tur
i Norges herlige natur.
Vort arbejd for øjet skinner,
vor fortid fra haugen minner,
og fremtid skal av landet gå,
så visst som Gud det stoler på.
JEG REJSTE FORBI
–––-Jeg rejste forbi en sommerdag,
morgensolen på gården stod,
og som ruterne brant i blod,
luet min sjæl imod, imod.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
