Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til Johan Sverdrup - Barnet i vor sjæl
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 101
En kamp-stor tid, — og vi er med!
På jord det største er: at være,
hvor kræfter som er stort i gjære,
skal tage skikkelse og sted;
at give av sin egen ild,
nætop som gydningen skal til;
at trykke av sin egen form
i det som bliver slægters norm;
at blæse ånde av sin ånd
i tidens munn — ved Herrens hånd.
Det var hvad nu jeg sige vilde...
og just til dig, der tidlig, silde
i tidens store værksted går
og vet, hvad er, hvad forestår;
til dig, der samlet folkets ævne
i dette nye friheds-stævne —
fik folkets trang og skabermagt,
og smærten som er til den lagt.
BARNET I VOR SJÆL
Mot Herren i det høje
med uskylls tro en dreng ser op,
som i sin moders øje
og juletræets top.
Men alt i yngling-aldrens storm
han såres dypt av Edens orm,
og hæftig frem han iler,
og tviler.
Da står på solskins-høje
hans barnedrøm med brudekrans;
i kjærlighedens øje
er troens himmelglans.
Som fordum i sin moders favn
han stammer atter Herrens navn,
og knæler ned og beder
og græder.
Og straks han dernæst iler
i tvil og kamp mot livets top,
står ved hans knæ og smiler
hans barn og peker op.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
