Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Gamle Heltberg
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 1 1 1
Men „mannen“, vor chef på det logiske tog,
„gamle Heltberg“, av alle var den snurrigste dog!
I pelsstøvler stod han, i hundeskinns-trøje
(for astma og gigt måtte kjæmpen sig bøje).
Ej skinnhuen skjulte hans panne, den høje,
hans klassiske drag og hans mægtige øje.
Nu krumbøjd av smærte, nu rejst av sin kraft,
han kastet stærke tanker, og han kastet ikke lavt.
Kom lidelsen værre, og den møttes igjæn
av viljen i hans sjæl, og han tok som et spænn
mot anfall på anfall, hans øjne de flammet,
og hænderne sig knyttet, som om dypt han sig skammet,
fordi han hadde veget en stund! — ja, da var vi
dypt slagne av det store i kampen, da bar vi
et billede hjæm fra hin stormende tid,
da der suste gjænnem landet en Wergelands-rid!
Der var kræfter i de karle som var med på hin leg,
der var vilje i de kræfter som den gang steg.
Nu stod han der tilbake, forglæmt i sin krog.
Men gjærningen han gjorde, den var en høvdings dog!
Han sprængte tankens ævne av skole-puggets bånd,
hans lære var selvstændig, hans førelse var ånd;
personligheden typisk: på trøndersk-hedemarkisk
skar han fore i teksten; og uinskrænkt-monarkisk
var hans vrede over fejl; — men den la sig straks,
eller steg til en patos av ædleste slags,
der ofte slog tilbake i selv-ironi
og en styrtregn av vid, hvorved ingen sat fri. —
Sådån styrte han sin „horde“, sådan gik det gjænnem landet,
det klassisk-skjønne land, som vi hærjede forbannet!
Hvor forfærdet stod ej Cicero, Virgil og Sallust
på Forum og i templet, hvor vi rasede just!
Det var atter Goter-toget over Romas ruiner,
det var Tors og Odins ånd over Jupiters latiner,
— og den gamles ^rammatik“)1 var en dværge-smedet hammer:
når han svang den, da det gnistrede og kastede flammer.
Den flok av „barbarer“ han førte avsted,
hadde just ej til mål hist at sætte sig ned.
Den blev ikke „latiner“, ej fremmed tænknings træl;
men den blev under toget alt mere sig selv.
1 Heltberg hadde utarbejdet en særegen latinsk grammatik, højst mærkelig.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
