Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Ved et lag for prof. Ludv. Kr. Daa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 121
Uten opstyr og uten stas
(uten champagne og hansker)
ville vi i et jævnt kalas
takke vor „gamle gransker“!
Når det glir i sin vante kos,
Sjælden ser vi den gamle lods;
men står sjøen i råk og kav,
han sejler av!
— Sejler av for at bærge in
(kjænt er hans gamle øje),
står mot vejret med sikkert „grin“,
skjærer, hvor andre bøje!
Takk han fik ej, så vidt jeg ved;
ti han skjændte på skipper’n med! —
vændte ryggen, gik hjæm, og fort:
nu var det gjort.
Han har prøvd hvad det er at gå
hadet, til Sanhedens tid er;
han har prøvd hvad det er at stå
hugget fra begge sider;
han har prøvd hvad det koster på
foran sin samtid en favn at nå —:
han som hadde så højt formådd,
stod helt forsmådd.
Gid vort Norge snart blev så stort,
at det retfærdighed unte
kjæmper som have annet gjort
æn i en baktrop at lunte.
Skal det altid da gå så trått,
at vi spikker os op i småt,
ligger stille og tæller fejl? —
Nej, op med sejl!
Op med sejl til en større færd
hvortil vor stamme fik kræfter!
Dagens liv er ej livet værd,
hvis det ej vokser herefter...
Møtes til leding for større sag
under et ærens og sangens flag,
står utover med tro på Gud
og holder ud!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
