Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Nej hvor blir du dog av? (1872) - Ved Hansteens båre (1873)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 123
Kom,, du gudfødte folkeånd, aner du har
fra den jætte-betvingende Tor.
Du kan ake på lyn med langt-rullende svar
til det trossige dværge-gny under dit far; —
du kan vække den magt
som en folketrang har,
du kan styrke den pakt
vi som fostbrødre skar,
da ved Hafur dit ætstore mærke vi bar.
Takk, vor folkeånd, takk! — Bare tanken på dig
gjør til småt alt det små som jeg led.
Se, jeg vier mig helt til dit komme, til dig,
og jeg kaster mig ned for dit åsyn, for dig,
og jeg ber om en sang
av din kvædende munn,
så jeg kunde engang
i avgjørelsens stund
rejse kjæmper for dig på vor fædrene grunn.
VED HANSTEENS BÅRE
(1873)
Takk, vor Gud, for folkegaven
du lånte os i ham som graven
i folkefølge snart er bragt!
Stjærnelyse tankers baner
hans ånd har fulgt; hans idræt maner
til idræt med magnetens magt.
Han var den første mann
som steg med lys i land:
i vor nytid den første glans,
den første krans,
som folket vant sig, det var hans.
Vi, omstrålet av hans ære,
som barnebarn hans støv nu bære
og synger folkets, værdens takk.
Gud, som folkets veje leder
og gav det, nyfødt, slik en hæder,
har vist os hvor vort mål han stak.
Norrøna-folk, fremad
i Herrens navn, og glad!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
