Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Bryllupsvise nr. V - Frihedsvise. Til „Det forenede Venstre“ (1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DIGTE OG SANGE 127
De skal dække mit første bord
i hjæmmet, Gud oplot mig.
Smak på maten hun får av mor,
og smiler så med den mot mig.
De skal spare mit arbejd in,
brede ordenes rene skin
over vor stue, vort bord, vort sinn,
og over vor siste time.
De skal give i gjærning svar
på tvilene værden ejer,
på hvad øjnene lovet har,
at hjælpe vort liv til sejer.
I de øjne, der har jeg sejlt,
sænkt mit lodd og mit væsen spejlt.
Jeg har ikke min kurs forfejlt
i kjærligheds morgentåke.
Vet du nu hvad det var især,
som gjorde det blev henne?
skjønner altså, at like kjær
hun blir mig uten ænde.
Hvem som én gang — det vet kun Gud —
over den andre skal brede ud
siste laken —: min brud, min brud,
hun bliver for evigheden.
FRIHEDSVISE
Til „Det forenede Venstre“
(1877)
Folkekraft er friheds far,
harm og sang til mor han har.
Alt som smådreng kjæmpestærk
stod han snart i kjæmpeværk.
Altid glad, hvor han sad,
full av tanker, vid og kvad,
mægtig, frejdig i sin færd,
så i arbejd, så med sværd.
Fiender i hope-tal
luret altid på hans fall,
fant ham våken altfor grov,
passet på ham, da han sov,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
