Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Til Molde - † Per Bø (1878)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 129
Hundrede mil ifra dem — jeg står der
under rosernes ly.
Stærkt skinner solen på fjæll-landets toppe,
kjæmpe må mannen, ansvar er oppe.
Ene I, venner, går milde imod mig,
I som forstod mig . . .
Først med vort liv slutter kampen for ret.
Her være fredlyst for tanken en plet!
Molde, Molde,
blomsternes by,
barndomsminnernes ly.
Og når engang
de siste pulsslag banker,
i dit fang,
i din store aftenrøde
— der vaktes mine tanker —
der vilde jeg at de døde.
f
PER BØ
(1878)
Engang kjænte jeg en bonde
av en hugstor æt oprunnen.
Han var lys og stærk av sinn,
raget som en vårbar tind
over dalen, blid i solen.
Han fik første opgangsblik,
skyens første svaledrik.
Vårens vidt utslagne fane
vajet i hans lyse vilje,
spådoms-rik og farve-sund;
fortids arbejds-arv gav grunn.
Friskt det kviddret under lien;
håbets, troens, sangens fugl
hadde der sit barne-skjul.
En gang, en gang hele dalen
skinne må som denne ene;
en gang, en gang al hans tro
imot solen dugg-sprængt gro,
Bjørnson: Samlede værker I.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
