Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Hamar fyrstikker (1877)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
DIGTE OG SANGE 131
Husk det, du norske bonde,
husk det, du bymann med!
Skal kjærligheds-sæden monne,
vor takk må den dugges med.
Hamar fyrstikker her, Di!
Min takk har de tændt, — blot min?
Hvis sangen er stikkerne værdig,
så tænder de også din.
Stikkerne gjæmmer den i sig,
bare du river, du,
så lakket fra veden kan fri sig,
flyver den i hans hu.
Hamar fyrstikker her, Di!
Bare vi stryker dem,
daler vor takk — mærkværdig! —
som fred i hans skjønne hjæm.
Hans stikker i tusene stuer,
i store så vel som små!
De travle taknemligheds-luer
skal puttrende mørket slå.
Hans stikker i tusene stuer! —
En kvæll fra fabrikkens top
han ser over land, hvor det luer
fra kjærligheds-grunnen op.
Han ser i de milde øjne,
bak stikkernes varme glans,
(når ringen de rundt er fløjne)
sin luende eke-krans —
og føler det, at i Norge
er varmeste sted på jord;
det gir ikke bare sorger,
at en på dets fremtid tror.
Hamar fyrstikker her, Di!
Fosfor og gift på dør!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
