Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Nytårsrim til rektor Steen (1886)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE
har ætt om sig! Nu truer
den med slikkende luer
hans hus, som tændte den an!
Nu må de kappe og hive
på har’e live’,
forat skroget kan drive
fra land.
Serbernes konge har skapt
Bulgarernes enhed med blødende næver.
Spaniens frihed var tapt,
voldsmannen dør, og den lever.
For en stor tid,
når geniets yderste flid,
hele armeers vælde,
selv om de fængsle og domfælle
stykkevis og i bolk
hele folk, —
ikke driver det længer end did:
hvad de banner, det bygger de,
hvad de tramper, det trygger de.
Så langt har vi vunnet,
flere årtusens værk!
Hvad har ikke også runnet
av blod og hjærne og tårer,
for at gjøre os så stærk.
Likesom store floder
med sig roder
fra flere jord-perioder
til nyt land, —
i vore årer
sammenglider
fra slægts-lejer
i fjærne tider
til ny mann.
De ævner vi ejer,
er møtesteder
for et stjærnetinder,
en tankesusen
fra årtusen —
himlens mælkevejer
i det mindre.
Derfra det ustanselige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
