Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Digte og sange - Nytårsrim til rektor Steen (1886)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
DIGTE OG SANGE 153
Denne stygge dunst —
av villdyrets loddenhed,
av de slagnes vunder og forbittrelse,
av de magt-gejles brunst,
det halvdødes råddenhed
og forvittrelse —
den allerudmærkeste
de dig bereder,
for en hæder!
I vore geleder
må du være den stærkeste.
Hvær gang sygdom holder
vor ildsjæl i skymring,
din styrke volder
dem ny bekymring.
Jeg kan høre det på tonen,
det hele kobbels,
at straks skal portionen
fordobles.
Men om luften fylles
av det råeste rå,
om der skylles
et Vesuv-utbrudd av stank
i dens vinterblå, —
din ære det ikke kan nå.
Like blank
fra dit væsen, fra dit værk,
like stærk
fra din skjønne panne
vil den mane
fanernes unge bærere
til at stå, som du stod,
på din post, med dit mod...
Ingens fanevakt var sværere.
I farens stund,
i personlighedens inderste grunn
du kjænner dig høvdingebåret.
Og så blev vilkåret:
selvforsagende at bære
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
